Udviklingsplan

Gjerlev – gennem hele livet!

Vores by kan tilbyde sammenhold og fællesskab i det omfang det ønskes. Gjerlev kan dække behov og ønsker så at sige fra vugge til grav.

Vi vil være et af de oplagte og foretrukne valg for borgere – ung som ældre – der ønsker et alternativ til storbyen, men som stadig har krav på og ønsker om en funktionel hverdag. Vi vil kunne tilbyde den brede vifte af mindre erhvervsdrivende en velfungerende og tidssvarende infrastruktur i forening med tryg og sikker færdsel for borgerne.

Vi ønsker fortsat at sikre mobiliteten og fleksibiliteten for vores borgere med et garanteret kvalitetsniveau for den kollektive trafik – både hvad angår dækning og kontinuiteten.

Gjerlev skal fastholde byens unge mennesker – landsbyens fremtid – og fortsat lade dem tage del i og udvikle ejerskab af processen med at skabe nogle inspirerende rammer og aktiviteter for dem og med dem.

Gjerlev skal være en præsentabel landsby, hvor folk føler sig trygge og velkomne. Der skal fortsat være en fælles forståelse og opbakning omkring en naturlig standard for byens fremtræden. Hvad enten den er nedfældet på skrift eller ej.

Gjerlev skal fortsat sikre vores børn en tryg og rolig opvækst, hvor livet leves og udforskes. Der skal være rammer og muligheder for at lade venskaber for livet knyttes – allerede i de første leveår. Disse venskaber skal følge børnene trygt videre fra dagpleje til børnehave og op gennem skolegangen på vores lille landsbyskole. Her vægtes kontinuitet og trygge rammer.

Gjerlev formår at forene nutidens høje krav til funktionalitet og sammenhæng i hverdagen med landsbystemning og højt til loftet i enhver forstand. Vi vægter samhørighed, tryghed og respekten for individet. Vi har alt, hvad der kræves for at skabe en velfungerende hverdag med livsglæde og sammenhold – hvad enten man er ung eller gammel.

Baggrund

Tiden er kommet til justering, tilpasning og udvikling. Fremtiden byder på kamp om borgerne, tilflytterne og skatteborgerne. Antallet af landsbyerne er faldende og de landsbyer der består, kan til tider være i en jammerlig forfatning. Sådan er Gjerlev ikke! Og den skal heller ikke være sådan. Gjerlev skal være en af vinderne i kampen – og komme styrket ud af konkurrencen.

Gjerlev er et lille smørhul i det nordlige af Randers kommune. Der er knap 1000 indbyggere i Gjerlev Sogn fordelt på godt 300 husstande (tal fra 2012). Vi har et aktivt foreningsliv og en – for byens størrelse – imponerende skare af mindre erhvervsdrivende, med blandt andet dagligvarebutik, to pengeinstitutter samt en bred vifte af håndværkere. Vi har et velfungerende tilbud af daginstitutioner med dagpleje, børnehave og skolefritidsordning – og naturligvis vores landsbyskole med skole fra 0. – 6. Klasse. I byen er både beskyttede boliger samt ældrecenter med masser af aktiviteter i løbet af ugen. I ”gamle dage” var der ikke det’ vi ikke selv kunne klare – og sådan er det stadig.

Vi vil tiltrække nye borgere – unge som gamle! Vi vil byde dem velkommen til et landsbysamfund der både vil give og tage! Vi vil give ud af vores tilbud og naboskab og glæder os til at tage de nye borgere med i byens aktiviteter og sammenhold.

En del af byens borgere deltog i borgermødet i foråret 2012, og en del af dem har nu arbejdet videre med de mange opgaver og ideer, som er blevet til en udviklingsplan for Gjerlev med visioner konkrete ideer og handlingsplaner.

Vi har masser af håb og drømme for vores landsby! Gjerlev er en tryg landsby at leve i og et dejligt sted at bo.

Gjerlevs historie

Oprindelse:
Gjerlev kendes tilbage fra 1463 som ’Gerloff’. Landsbyen var frem til slutningen af 1800-tallet en relativt stor landsby med op mod 15-20 gårde. I 1883 blev Randers-Hadsund-banen indviet, og omkring denne opstod en ny bebyggelse i retlinet stationsbystil.

I Gjerlev står der tre markante mindestene.

En genforeningssten står på Akseltorv.
“End er der en Gud for oven der raader for Danmarks sag” er linjer fra sangen: “Jeg elsker de grønne lunde.”

På græsset mellem Gjerlev-Enslev skole og Gjerlev Brugs står en sten med årstal, der refererer til II. Verdenskrig.

9. april 1940 henviser til besættelsen.
29. august 1943 henviser til samarbejdspolitikkens ophør.
5. maj 1945 henviser til Danmarks befrielse.

Mellem Gjerlev forsamlingshus og den tidligere lægebolig står en sten som minde om en tidligere læge i byen.
Erik Køhn var læge i Gjerlev fra 1910 – 1935 Ved foden af den store sten ligger en mindre sten med meget utydelig skrift: En læge kan Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste

Byudvikling
Landsbyen Gjerlev lå oprindeligt ovenfor skrænten, nord for Gjerlev Kær, omkring den øst-vest- gående Østermarksvej/ Vestergade. Anlæggelsen af Randers-Hadsund-banen i 1883 medførte store ændringer i landskabet ved Gjerlev. I stedet for at føre banen nord om byen valgte man at etablere en markant dæmning over den stejle slugt, som den gamle landsby ligger ovenfor. Man ville gerne føre jernbanen direkte mod øst til Øster Tørslev. Ved at anlægge dæmningen undgik man en stor nordgående bue, som ikke var ønskværdig. Dæmningen står fortsat som en markant barriere i landskabet.

Omkring jernbanen voksede en lille stationsby op med en række mindre produktionsvirksomheder. Bønderne i Gjerlev etablerede et andelsmejeri tæt ved stationen, hvilket lettede varetransporten.
Udviklingen af Gjerlev er fortsat, efter banens nedlæggelse i 1969, med udbyggelse af parcelhusområdet nord for byen. Området udgør i dag ca. 50 % af Gjerlevs bebyggede areal.

Landskab:
Gjerlev ligger i et jævnt bakket landskab, der højdemæssigt topper 2 km vest for Gjerlev i Stolsbjerg Høje, som når 78 meter over havet. Tønager Bakke umiddelbart nord for byen når 48 meter over havet.
De mest markante landskabelige elementer er Gjerlev Kær samt Gjerlev Bæk, der befinder sig syd for byen. Gjerlev Kær har sandsynligvis været en del af en tunneldal, der er dannet i forbindelse med afsmeltningen af en isrand ved Hald under sidste istid.

Beliggenhed:
Gjerlev ligger umiddelbart ovenfor Gjerlev Kær; den mindre dal med Gjerlev Bæk, som udspringer fra kæret og trænger helt ind i Gjerlevs sydlige del. Her ligger kirken oppe på toppen af dalskræn- ten. Dalen er meget markant og har nogle yderst stejle skrænter. Dæmningen, der går på tværs af dalen, er lavet i forbindelsen med anlæggelsen af den nu nedlagte jernbane, for at jernbanen kunne ligge på tværs af dalen. Skrænten er et karakteristisk element i Gjerlev, som er med til, at fortælle historien om jernbanen, der var engang.

Landsby, stationsby, boligby
Gjerlev var oprindeligt et landbrugssamfund, men med industrialiseringen kom jernbanen til byen, og Gjerlev blev en stationsby. Stationen satte skub i byens vækst og er grunden til, at Gjerlev er vokset til det, den er i dag. I 1969 blev jernbanen nedlagt, men den gamle stationsbygning står stadig på Vestergade og er nu omdannet til boligformål. Den gamle landsby bestod næsten udelukkende af gårdanlæg. Der er kun få gårde tilbage, og alle de tilbageværende er afviklede og omdannet til rene beboelsesejendomme. De tilbageværende gårde er dog stadig af en vis oplevelsesmæssig værdi for byen.

Natur:
Gjerlev by ligger ovenfor en dalstrækning, der begynder i Vestergade og strækker sig ud mod Gjerlev vandværk og ud i Gjerlev kær. Gjerlev kær er et fantastisk naturområde, som er tilgængeligt ad markveje og ad en sti; ”spor i landskabet”.
http://www.spor.dk/Sporene/Midtjylland/Gjerlev_Kaer.aspx

Der er opsat folderkasser ved Østermarksvej, mellem nr. 28 og 32, og ved Ærteholmsvej ved spejderhuset. Sporet har to ruter på henholdsvis ca. 3, 5 og 5 km.
Kæret er et rigkær, dvs. næringsrigt og vandmættet. Her findes planter og sjældne arter som: Sump kællingetand, butblomstret siv, glanskapslet siv, kær trehage, m.m.

I kæret er der ruiner af en ejendom, ”Møgelholm”, som nedbrændte i 1955. Ejendommen blev ikke genopført, og jorden blev udstykket. Det menes, at der omkring 1200-tallet har ligget en røverborg her, da havet var højere end i dag og fjorden gik helt ind, hvor engen nu er. Rune Johnsen, kong Erik Glippings tjener, menes at have boet/overnattet her.

Sporet går langs Øster Tørslev å. Gamle kort afslører, at åen tidligere har slynget sig i store meanderbuer igennem kæret. På kort fra 1899, er åen naturligt slynget i ådalen, men på kort fra 1928 er den rettet ud. Sporet går over mange lodsejeres små engparceller. Disse har før udretningen været anvendt til græsning, høslet og tørvegravning. For at få et større høstudbytte blev åvandet opstemmet, og via randkanaler blev vinterens overskudsvand ført ud over disse flade enge. Overrislingen gav gødning til enghøet og foder til kvæget, som så gav gødning til den fattige sandager. Heraf kommer ordsproget: ”Eng er agers moder”, der ligger til grund for den kendsgerning, at de gårde med engparceller havde det største høstudbytte.

I Gjerlev kær kan man se en stor flok rådyr, ræv, harer, mink, fasaner, agerhøns, duer, gråænder, krikænder, gråspurv, musvit, svale, solsort, sjagger, nattergal, gøg, musvåge, duehøg, spurvehøg, rørhøg, tårnfalk og sjældent kan der komme ørne forbi.

En sø er etableret ved markvejen nedenfor spejderhuset. Den benyttes til opsamling af overfladevand fra Gjerlev by. Ved søen er der bålplads og store sten til at sidde på.

Befolkningssammensætning (pr. 1/1 2013)
Man skal være forsigtig med, at udlede for meget af nogle få statistiske tal, men tal kan dog give et vist billede af de udfordringer, Gjerlev står overfor.
Opgjort på sognebasis, (937 indbyggere), viser nedenstående graf, at andelen af befolkningen, der er fyldt 65 år, pr. 1. januar 2013, i Gjerlev er ca. 23 %. Dermed placerer Gjerlev sig helt i top i Randers Kommune, kun overgået af det lille sogn Læsten. Den vandrette graf viser et gennemsnit for hele kommunen på omkring 18.5 %. Der er forbavsende store forskelle på de enkelte sogne, hvilket kan skyldes relative små tal, men også, at et sogn har mange ældreboliger, lejeboliger eller lignende.

Gjerlev By har de senere år, haft en mindre befolkningstilbagegang, men ikke mere, end der kan forklares med børn, der vokser op og flytter hjemmefra.

Umiddelbart må grafen tolkes, som om Enslev er kommet længere i deres generationsskifte, men de har heller ingen ældreboliger og kun få lejeboliger, så tallene kan vildlede en smule.
Statistik eller ej, en opgørelse pr. 1.januar 2013 viser dog, at der i Gjerlev var 17 børn u.1år, og i Enslev 2. For Gjerlevs vedkommende er det det højeste antal i mange år.

Det er positivt, at der er flyttet yngre familier til egnen, og dermed skabt grundlag for skole og pasningsmuligheder fremover. Men det fortsatte generationsskifte bliver en udfordring, med de nuværende konjunkturer på boligmarkedet.

Trafik og infrastruktur
Gjerlevs oprindelige veje er Vestergade, Østermarksvej, Ærteholmsvej og Tønagervej. De veje forbinder byen med de omkringliggende byer: Hald, Øster Tørslev, Vinstrup, Blenstrup og Stangerum. På Østermarksvej kører der også tung trafik, og lokalrådet arbejder på at få opsat chikaner for at tvinge til nedsættelse af farten. Hadsundvejen blev etableret udenom byen, en trafikeret hovedfærdselsåre. På Hadsundvej er der etableret fartbegrænsning og chikaner, hvor Frederiksbergvej løber ud i Hadsundvej og hvor Roensgårdsvej krydser Hadsundvej.
Gjerlev ligger i en afstand fra både Randers og Hadsund på ca. 15. km.

Bebyggelsesstruktur
Som mange andre stationsbyer der har udviklet sig fra landbrugs- til bysamfund, kan man dele Gjerlev op i tre karakteristiske strukturer: Den gamle landsby, stationsbyen og parcelhuskvartererne.

Boligbyggeri
Der har været meget stille omkring nyt boligbyggeri i en årrække. Den økonomiske krise fra 2008, har ramt byen på to måder, dels har familierne, generelt manglet mod til at forpligte sig økonomisk i en tid, hvor arbejdsløshed pludselig kan blive en realitet, dels har kreditinstitutionerne været yderst tilbageholdende med lån til boligbyggeri og boligkøb i landsbyer.
Lokalrådet arbejder på forskellig vis med at få et vist boligbyggeri i gang i Gjerlev. Selv en beskeden vækst, vil være til gavn for erhverv og byens handel og institutioner.
Lokalrådet har indsendt forslag til kommuneplanen om nedrivning af Algården, beliggende overfor forsamlingshuset, eller måske dennes anvendelse til boligformål. Dertil ønsket om udlæg af ca. 11 attraktive byggegrunde lige syd for gården.

Det er afgørende, at der altid er attraktive byggemodnede grunde og en vist antal mindre lejeboliger i byen, så der kan ske en naturlig og nødvendig handel og generationsskifte med boliger.

Forslaget er ikke totalt afvist af kommunen, men finder formentlig ikke sin afgørelse før tidligst i 2015. Lokalrådet arbejder videre med dette område.

Erhverv i Gjerlev set i historisk lys
Gjerlev har sin oprindelse i landbruget, og er vokset op omkring de oprindelige omkring 15 gårde, hvoraf de 10 i en periode var nært beslægtede. Efterhånden er så smed, og en række andre håndværk kommet til.
I 1700 tallet hørte de fleste gårde i byen under Mariager Kloster. I forbindelse med Reformationen blev klostret nedlagt og gårdene overtaget af Kronen. Siden blev et par stykker overdraget Randers Hospital, som blev oprettet, efterhånden som klostrenes sygepleje ophørte. Andre gårde blev overtaget af Overgård og Gjesinggård, men de fleste kom til at høre under Støvringgård Kloster.

I århundreder har Gjerlev ikke udviklet sig meget, men landbrugskrisen fra omkring 1870 og fremefter, ændrede fundamentalt landbruget i Danmark og med det, betingelserne i Gjerlev. Omkring 1870 faldt verdensmarkedsprisen på korn drastisk og mange lande indførte toldmure for, at beskytte egen produktion. Dette fik skelsættende betydning, idet landbruget blev tvunget til, fra at være korn eksporterende, at omlægge til produktion af kød, æg og smør.

Kravene til det smør der nu skulle eksporteres, var naturligvis helt anderledes, end til det der hidtil havde fundet afsætning på gårdene og i det nære opland. De små mængder der blev produceret hjemme på gårdene, har sikkert været af mindre god kvalitet.
Dette blev starten på andelsmejerierne. Randers-Hadsund jernbanen, der kom til Gjerlev i 1883, og Gjerlev Andelsmejeri indviet i 1887, satte hurtig gang i udviklingen af Gjerlev. Byen voksede omkring Vestergade og Frederiksbergvej. Banen og mejeriet satte gang i industrialiseringen og skabte en række erhverv, man ikke tidligere havde kendt, eller før selv udførte ude på gårdene.

Det første mejeri blev opført ved indkørslen til Vestergade. Bygningen ligger der endnu, og har fra omkring 1938 været anvendt som autoværksted.
I 1937 blev der bygget et nyt mejeri vest for Hadsundvej, hvor der nu er autoværksted og genbrug. Bygningen genkendes ikke længere som en nedlagt mejeribygning, men der findes dog stadig rester af den oprindelige bygning.

Efterhånden som strukturudviklingen i landbruget tog fart, og biltransporten blev almindelig, havde det lokale mejeri og jernbanen udspillet deres rolle.
Banen stoppede 1969 og mejeriet i 1973. En epoke var slut.

Som en sidebemærkning kan nævnes besættelsestiden, hvor akut mangel på brændsel gjorde tørveproduktion i Gjerlev Kær rentabel. I øvrigt var Gjerlev besat idet jernbanen var bevogtet af tyskere og forskellige andre nationaliteter. Ib Asmark Jensen har på udmærket vis beskrevet, erhvervslivet i Gjerlev mellem 1940 og 1950. Her opregner han mellem 40 og 50 butikker og mindre erhverv. En del af disse erhverv er i dag uddøde, eller har i dag ingen eksistensmulighed i en landsby.

Vi har dog mere erhverv i byen, end de fleste måske tænker over. De store arbejdspladser findes ikke, men en optælling viser, vi dog har omkring 35 virksomheder, butikker eller småerhverv af forskellig art, hvilket nok kan overraske.

En af udfordringerne er mobiliteten. Hvis ikke man har eget transportmiddel, kan det være svært, men også på dette punkt, er byen alligevel bedre stillet end mange andre.

Udfordringen bliver, at fastholde og tiltrække mindre virksomheder og iværksættere.

Gjerlev-Enslev Skole
Tilbage i 1960erne eksisterede, i nuværende skoledistrikt, 3 skoler; Blenstrup Skole (1880, udvidet i 1919, Enslev Skole (ny bygning i 1953) og Gjerlev Skole (i det der senere blev til Gjerlev Kro). I 1963/64 blev skolen i Blenstrup nedlagt. Børnene skulle fremover gå i skole både i Gjerlev og i Enslev. I 1967 blev skolen i Gjerlev nedlagt. I stedet blev skolen i Enslev udvidet med nye ”barakker”, således at alle børnene fra Blenstrup, Gjerlev og Enslev kunne samles her.

I 1980 blev den nuværende Gjerlev-Enslev Skole opført og Enslev Skole nedlagt. Bygningerne var beregnet til at kunne rumme 8 klasser (bh.kl. – 7.kl.) med dobbeltspor på ca. 3 årgange. I 1988 blev der oprettet SFO ved skolen. SFO boede i et klasselokale + et lille grupperum. Sidst i 90erne blev tandklinikken nedlagt og SFO fik herefter 2 klasselokaler. Det var dog stadig meget trangt idet SFO voksede til 68 børn. 10 år senere var Byens børnehave på Elmegårdsvej nedslidt og Sparekassen var interesseret i at købe.

Det hele gik op i en højere enhed. Nørhald Kommune besluttede at sælge bygningen på Elmegårdsvej til sparekassen og byggede i stedet en integreret institution med børnehave og SFO på ca. 800 m2 ved skolen. ”Børnehuset” blev indviet i 2003. I kraft af at børnehuset rummede tilbud til børn med særlige vanskeligheder i børnehavealderen blev støttekorpset i Nørhald Kommune ansat i Børnehuset.

Efter kommunesammenlægningen blev der i 2010 bygget yderligere ca. 80 m2 til ”Børnehuset”, så huset også kunne rumme børn med fysiske handicaps. Levetiden blev dog kort – I 2012 blev disse børn flyttet til Randers. I stedet er dagplejen nu rykket ind i lokalerne – så der nu er en rød tråd for børn fra 1 års alderen til 13 års alderen. I en lang årrække har elevtallet svinget mellem 125 og 145 elever. 7. klasse blev fra august 2011 flyttet til Grønhøjskolen. Elevtallet er herefter reduceret til ca. 100 elever.

Gjerlev Kirke
Gjerlev kirke er det ældste bygningsværk i sognet. Kirken ligger på toppen af dalen omkring Gjerlev bæk. Kirken er bygget i 1100 – 1200 tallet. Senere er der bygget tårn og våbenhus. Tårnet er placeret mod øst, hvilket er usædvanligt, men det er vel sket, fordi det ikke lod sig gøre at bygge et højt tårn tæt på skrænten. I tårnet er der indmuret to markante granitsten med udsmykning. Det er sten som oprindelig var overliggere over de to indgangsdøre i kirken, mand- og kvindeindgang.

Kirkens nuværende våbenhus blev indviet i 2007. Det erstattede et tidligere våbenhus, som stod der fra 1867 – 2006, og før det har der stået våbenhus her fra ca. 1400.

I 1900 – 1901 blev der bygget et fag til kirkens vestre ende. Kirken var for lille til at rumme, dem der kom i kirke.

Kirkens døbefont er lige så gammel som kirken. Den har været bemalet, men denne blev fjernet i 1882. Kirkens alter er fra 1948 – 49. Altertavlen er malet af J. Th. Skovgaard. Motivet er Kristi opstandelse. Altertavlen fra 1874 – 1948 er korset, som nu hænger på kirkens nordvæg. Der findes rester af en tidligere altertavle på kirkens loft. Prædikestol og lydhimmel er i rokokostil og er fra 1762 og 1763. Felterne i prædikestolen er malet af M. Ch. Thrane. I lydhimlen ses en sol med et øje—symbol for Gud. Kirkens nuværende orgel er fra 1985, udført af orgelbygger Sv. E. Erbs. Orgelet har 12 stemmer. Tre præstetavler med præster siden reformationen. Bekostet af pastor Anders Severin Rup, præst her 1788—1819. I korbuen er der malet: ”Nicolaus Jacobi 1605” (Måske en maler eller murer, der har sat sit navnetræk?)

Under skibet er der et gravkammer, hvor der står tre kister. I tårnrummet er der en ligsten over pastor A. Pedersen, død 1631, desuden er der nævnt ”2 hustruer og 16…” hvilket formodes at være børn. Stenen lå tidligere i kor-gulvet. På stenen er der et relief med Jesus, der knæler i bøn i Getsemane have.

Kirken har to klokker. En gammel klokke fra middelalderen, omstøbt i 1792 og 1932, stemt i f, og en klokke, skænket af lærer Jens Hansen Mulvad og hustru i 1962, stemt i e.

Kirkegården er udvidet flere gange, bl.a. i 1880, mod syd. Kirkegården har to etager, en øvre og en nedre del. Der er etableret urnegrave og urnefællesgrave for at imødekomme folks ønsker om den slags grave.
For at gøre parkeringsforholdene bedre til kirken blev huset på Vestergade 1 købt i 1993, huset blev nedrevet, og der blev etableret parkeringsplads i 1994.

Den tidligere præstegård og præstegårdsforpagtning ligger på Østermarksvej 13 og 15. Den nuværende præstegård er bygget i 1965 og ligger Tønagervej 12.
Der er skrevet en bog om kirken, som kan købes i præstegården.

Ældrecenter
De gamles hjem blev opført på pastor Lindums initiativ, indviet i 1950. Flere privatpersoner skænkede midler til De gamles hjem. Det var indrettet med 11 enkeltværelser og 2 dobbeltværelser.

I 1991 blev De Gamles Hjem nedlagt, ombygget og genindviet 1. okt. 1992, således at der blev lavet lejligheder og et stort samlingsrum. Kommunen købte Villa Home, på Hybenvej, huset blev nedrevet og på grunden blev der bygget 10 ældreboliger. De ligger således i tæt forbindelse med det nuværende Gjerlev Ældrecenter. I 2004/5 blev ældrecentret udbygget med større samlingslokale, og større rum til aktiviteter.

Gjerlev Forsamlingshus
Det nuværende forsamlingshus, langs Østermarksvej, blev indviet i februar 1959. Forgængeren, der lå samme sted, stammede fra sidst i 1800 tallet. Forsamlingshuset fra dengang, kan vel nærmest betegnes som en slags ’multihal’, med nutidens sprogbrug.

Det første byggeri blev finansieret ved salg af aktier for i alt 3200 kr. Allerede i 1920’erne var der forslag om, at bygge nyt, men forslaget blev dog forkastet.

Af de gamle protokoller fremgår det, at formålet var, at have et sted man kunne afholde møder, som ’fremmer byens og egnens religiøse, politiske, sociale og økonomiske interesser og være samlingssted for byen og egnens selskabelige sammenkomster af enhver anstændig art’. En højtidelig formulering, vi i dag nok vil trække lidt på smilebåndet af, men man må huske, det var et samfund med meget lav mobilitet, nok var jernbane kommet til byen, men folk var set med nutidens øjne, hel utroligt knyttet til deres hjemstavn. Forsamlingshuset har, sammen med kirken og skolen, været byens midtpunkt. Det er her man har holdt fester, generalforsamlinger, møder, gjort gymnastik, holdt baller, valg og en række andre aktiviteter.

I 1940 kom krigen også til Gjerlev og fra 1942-45 var der indkvarteret tyske soldater i forsamlingshuset. Det sled hårdt på huset, når soldaterne færdedes i huset, i deres sømbeslåede støvler. Efter krigen fik man 540,09 kr. i krigsskadeserstatning.

Fra 1946 til 1958 blev der vist film flere gange ugentlig.

I 1958 vedtog man så at bygge nyt. Huset blev bygget med hjælp af frivillig arbejdskraft og i februar 1959 blev det som nævnt indviet.

Anvendelsen af forsamlingshuset er i dag en anden end oprindelig, men som før er det en aktiv bestyrelse, frivillig arbejdskraft og lokale ildsjæle, der opretholder det attraktive samlingssted. Forsamlingshuset benyttes flittigt af lokalbefolkningen, dels til private fester, fællesspisning, ugentligt banko, musik- og teater arrangementer, konferencer/ foredrag, generalforsamlinger, udstillinger m.m.

Skiftende bestyrelser har ved en betydelig arbejdsindsats formået løbende at vedligeholde og modernisere huset.

I 2013 er scenen blevet fjernet med henblik på nyt indgangsparti, som fortsat er en del af fremtidsplanerne. I forbindelse med disse planer, har det gennem årtier desuden været et stort ønske at få mere tilgængelige indgangsforhold for gangbesværede. Det lykkes at få tildelt 450.000 kr. i fondsmidler fra henholdsvis LAG, LOA og den lokal Gjerlev-Enslev Sparekassefond, som gav mulighed for, dels ved frivillige hjælpere og dels lokale håndværkere, at få etableret en handicap- rampe, terrasse, fitness område og afgrænset udearealet til Østermarksvej.

Der er flere planer under vejs, og en aktiv bestyrelse, så alt tyder på, at vi også på længere sigt kan opretholde dette aktiv for byen.

Varmeværk
Der er halmfyret varmeværk i Gjerlev by. I 1989 blev der afholdt stiftende generalforsamling, hvor 142 husstande havde meldt sig til fjernvarmen ( 78 % af byens husstande).

Første spadestik tages 10. sept. 1990 og 17. december holdes officiel indvielse.
I 2009 var der 230 forbrugere. I 2013 er der 244. Varmeværket har købt 1.7 ha. jord af Randers Kommune. På dette område arbejdes der på at opstille solfangere til produktion af fjernvarme.

Vandværk
Gjerlev bys vandforsyning ligger på Ærteholmsvej.

Mere info på www.gjerlevvand.dk

Aktiviteter

Offentlig transport
Der er flere muligheder for buskørsel med skolebus, regionale busser, x-busser o.l. Der er desuden mulighed for ”Flex-tur” der giver mulighed for kørsel på de tidspunkter, hvor der ikke kører busser.
Se mere på www.midt-trafik.dk

Borgerforeningen:
Her kan stå en kort beskrivelse om foreningen og et link til undersiden for foreningen.
www.gjerlevborgerforening.dk

Forsamlingshuset:
Her kan stå en kort beskrivelse om foreningen og et link til undersiden for foreningen.

Boldklubben 65:
Her kan stå en kort beskrivelse om foreningen og et link til undersiden for foreningen.
www.b65.dk

KFUM-spejderne:
Her kan stå en kort beskrivelse om foreningen og et link til undersiden for foreningen.

Jagtforeningen:
Her kan stå en kort beskrivelse om foreningen og et link til undersiden for foreningen.

Aktivitetsudvalget:
Her kan stå en kort beskrivelse om foreningen og et link til undersiden for foreningen.

Gjerlev kirke:
Her kan stå en kort beskrivelse om foreningen og et link til undersiden for foreningen.
www.gjerlevenslevkirker.dk

Indre Mission:
Her kan stå en kort beskrivelse om foreningen og et link til undersiden for foreningen.

Efterløn- og pensionistforeningen:
Her kan stå en kort beskrivelse om foreningen og et link til undersiden for foreningen.

Lokalrådet for Gjerlev og Omegn:
Her kan stå en kort beskrivelse om foreningen og et link til undersiden for foreningen.

Erhvervsdrivende i Gjerlev:

Virksomheder Telefon Hjemmeside
Dagli ́Brugsen Gjerlev 86474004
Sparekassen Hobro www.sparhobro.dk
Østjysk Bank www.oestjydskbank.dk
Bækkelund byg
Catek smede-maskinværksted
Frisør pavillionen v. Maiken Dorthe Greve 86474999
Murer Torben Hansen 86474820
Dansk Gardinmontage www.dansk-gartneri-montage.dk
Gjerlev Auto Service www.gjerlevautoservice.dk
Østjysk computerservice www.ojcs.dk
Dyrlægerne Nørhald
Danmission genbrugsbutik 86475214
BMA svejs og montage 29290350
417 Armywear www.417.dk
I/S Skorstensfejeren v. Brian Dam Johansson 86474440
Emil Skiltemaler
Telling Gårdbutik www.tellingfood.dk
Nørhald Malerforretning 86474528
Ketty og Villys buslinier v. Henrik Jensen 86474377
Tønagervejens blomster 20834733
Gjerlev fodterapi v. Zehra Husnic 40409279
Gjerlev fysioterapi www.randers-fys.dk/gjerlev
Taxa Ingelise 86474415
JCJ Elektro www.jcjelektro.dk
Bogtrykker Lindhardt og Ringhoff i/s 86475069
Jægergaarden, udlejning af campingvogne m.m. www.jgu.dk
Serviceudlejning op til 100 pers. V. Bente Larsen 40290974
B65: Teltudlejning
Borgerforeningen: Slushicemaskine, pølsevogn m.m.

Strategi og handlingsplan – sådan gør vi i  “Gjerlev – gennem hele livet!”

Lokalrådets opgave er at samle, koordinere og prioritere indsatser i Gjerlev, med henblik på at gøre vores vision; Gjerlev – gennem hele livet! til virkelighed.

Arbejdet startede med et borgermøde den 26. april 2012, hvor en række arbejdsgrupper formulerede indsatser, som skal danne grundlag for det videre arbejde.
De nedsatte arbejdsgrupper fastlægger og koordinerer deres indsatser og refererer til Lokalrådet

Lokalrådet arbejder på at rejse midler til realisering af visionen fra projekt til projekt, bl.a. ved at søge fonde, sponsorater og lignende. Der skal desuden dækkes deciderede driftsudgifter.

Dette har en helt naturlig indflydelse på prioriteringen af ønsker og projekter – og Lokalrådet har så at sige ”plukket de lavt hængende frugter først”. Dvs. Lokalrådet har påbegyndt projekter, der har krævet mere handling end økonomi og hvor projektet har været overskueligt, både hvad angår tidsramme og økonomi. Dvs. projekter der har kunnet forsvares og anskueliggøres forholdsvist simpelt over for fonde m.v.

Fremadrettet tilstræber lokalrådet at tidskrævende projekter kører sideløbende med mindre opgaver, så behandlingstider ved myndigheder og fonde i mindre grad, bliver spildtid. Evt. behandlingstid kan da bruges på mindre og knap så tunge projekter.

I sit arbejde vil Lokalrådet søge hjælp ved kommunale instanser, konsulenter og udvalg.

Behovet for konsulentbistand, input fra kommunale instanser mv. afhænger af det pågældende projekt og aftales på Lokalrådets møde forinden kontakt.

I det omfang det enkelte projekt egner sig til at søge om LAG-midler, vil vi gøre brug af lokale konsulenter med kendskab til de lokale forhold, samt konsulenter med erfaring og indsigt i lovkrav og regler for såvel projektet som LAG ́s formkrav for at komme i betragtning til de afsatte midler.

Der vil årligt blive revurderet på lokalrådets tids/opgaveplan, så man altid har fokus på de såkaldte lavt hængende frugter som kan betegnes som opgaver der kan udføres med minimal indsats, men med størst mulig effekt for byens borgere. Det er projekter som disse der giver succesoplevelser, fællesskabsfølelse og ikke mindst ”lyst til mere”.

Lokalrådet har forud for det årlige borgermøde revurderet tids/opgaveplan, som fremlægges og godkendes på borgermødet.

På de følgende sider findes de konkrete ideer som Lokalrådet arbejder sammen med arbejdsgrupper om.

Attraktive byggegrunde

Baggrund
En af byens udfordringer er mangel på attraktive byggegrunde. Byen har masser af tilbud, men for at undgå tilbagegang i befolkningstallet, skal vi kunne give tilflyttere det som de vil have! De vil have attraktive boliger eller byggegrunde, gode tilkørselsforhold, indkøbsmuligheder, skole/ daginstitutioner samt et bredt foreningsliv. Meget af det glæder vi os over at vi allerede har.

Her står vi
Ud over at Lokalrådet forholder sig til og kommenterer på lokalplansforslag, har Lokalrådet de aktuelle muligheder og potentielle projekter for øje. Helt konkret ønsker Lokalrådet at få belyst mulighederne for en udvidelse af boligområde mod syd (Stouby). Der er i den forbindelse flere muligheder og udfordringer, som dog ikke nødvendigvis kun er op til lokalsamfundet og de enkelte lodsejere.

Næste skridt
Der afventes regional og national afklaring på bl.a. vandmiljøplan som først forventes i år 2015.

Trafik

Vision
Vi ønsker at vores børn og ældre kan færdes sikkert i lokalområdet – og til og fra byens idrætsfaciliteter. Vi ønsker den nødvendige trafik afviklet i god ro og orden – og har samtidig forståelse for behovet for tung trafik i et område med masser af landbrug og med en af landsdelens hovedfærdselsårer (Hadsundvej) som passerer gennem byen.

Vi ønsker fortsat at sikre mobiliteten for vores børn og ældre, for hvem den kollektive trafik er eneste mulighed for at komme til og fra uddannelsesinstitutionerne i Randers, Sygehusvæsenet og andre at de tilbud som findes i Randers.

Lokalrådet vurderer løbende den aktuelle trafiksituation for området – i høj grad efter input fra de pågældende arbejdsgrupper.

Trafikprojekt 1
Af konkrete ønsker og projekter er bl.a. nedsættelse af farten og mængden af tung trafik på Østermarksvej og omkring forsamlingshuset. Dette kan være ved brug af vejbump, chikaner, nedsat hastighedsbegrænsning eller ved etablering af den allerede eksisterende plan om en omfartsvej fra Merkurvej til Østermarksvej der var på tegnebrættet.

Trafik-arbejdsgruppen har for nuværende ønsker om (og deraf følgende yderligere undersøgelser i gang):

  • Etablering af trafikchikane ved byskiltet på Østermarksvej (fra Ø. Tørslev) og nedsat fartbegrænsning til max. 40 km/t. Vejstrækningen er præget af såvel en del tung trafik samt mange personbiler, som benytter Gjerlev som genvej mellem hovedvejen Hadsundvej og Udbyhøjvej i Øster Tørslev.

  • Ensretning af Søren Bangsvej / lukkes for udkørsel på Østermarksvej grundet dårlige oversigtsforhold.

  • Der er på længere sigt ønske om genoptagelse af tidligere kommuneplaners projekterede omfartsvej vedr. Merkurvejs forlængelse til Østermarksvej. Denne løsning vil være optimal i forholdt til de trafikale udfordringer omkring Østermarksvej og i langt højere grad fjerne den tunge trafik fra selve byen.

  • Fjernelse af chikaner i Vestergade, som oprindeligt blev opsat pga. trafikken til den daværende dagligvarebutik. Efter butikkens lukning i sommeren 2013, ønskes chikanerne fjernet og evt. reetablering af de daværende blomsterkummer.

  • Etablering af asfalt-opkørsel på Axeltorv (ved TDC-hus), så bl.a. de ældre nemmere kan passere fra vej til fortov med rollator, kørestol m.v.

  • På Hadsundvej ønskes nedsat hastighedsbegrænsning fra byskiltet mod nord og ud til Vindbylund Stadion. Der er en del krydsende cyklister, primært børn med ærinde i den lokale boldklub og stadion. Cykelsti ophører desuden her. Der ønskes en max. Hastighed på 70 km/t.

Trafikprojekt 2
Der er fra mange af byens borgere et ønske om at tilgodese byens forsamlingshus som i sin nuværende form er begrænset i forhold til sin beliggenhed samt mulighederne for anvendelse af udearealerne netop grundet den trafikerede Østermarksvej. Kunne disse arealer udvides, afgrænses og/eller omlægges vil forsamlingshuset forudsat det i højere grad er sikkert at udnytte udearealerne sandsynligvis opleve en stigning i udlejningen samt forøget efterspørgsel på kollektive arrangementer. Projektet er igangsat i 2013 og har allerede vist sin effekt ved øget efterspørgsel på leje af huset.

Den kollektive trafik
For så vidt angår den kollektive trafik er der forståelse for den omfattende udgift det er at drive busruterne i de tyndere befolkede områder. Der er derfor sat fokus på som minimum at bevare det nuværende serviceniveau for den kollektive trafik. Der er et stærkt ønske om bedre muligheder for transport i aftentimerne til og fra Randers. Såfremt en ekstra afgang ikke er mulig, opfordrer Lokalrådet til i højere grad at udnytte og bruge ”Flex-tur-ordningen”.

Næste skridt
Lokalrådet holder sig til stadighed orienteret om den aktuelle kollektive trafiksituation via arbejdsgrupperne. Det er fortsat et mål at udbrede kendskabet til bl.a. flextur.

Velkomstpjece

Vision
Vi ønsker at udbrede kendskabet til byens tilbud, aktiviteter, foreninger, erhvervsdrivende m.v. til alle borgere – nye såvel som eksisterende borgere.

Projektet
Rent praktisk har det betydet udarbejdelse af en ”Velkomstpjece”, hvor byen og mulighederne er beskrevet. Denne udleveres til nye borgere, ligesom en elektronisk udgave på evt. hjemmeside er under overvejelse.

Næste skridt
Pjecen færdiggøres i 2014. Arbejdsgruppen sørger for grafisk opsætning og trykning. Lokalområdet er ansvarlig for at træffe nærmere aftale om udlevering af denne.

Børn og unge – aktiviteter

Baggrund
Gjerlev mangler et naturligt samlingssted der indbyder til leg og samvær. Den optimale placering er et sted hvor byens aktive liv er synligt for såvel de resterende indbyggere som omverdenen.

Projektet
Arbejdsgruppen har arbejdet med projektet siden efteråret 2012. Projektets økonomi og aftale om placering er på plads.

Næste skridt
Legepladsen forventes indviet i første halvår af 2014.

Byforskønnelse / -fornyelse

Vision
Gjerlev skal være en præsentabel landsby, hvor folk føler sig trygge og velkomne. Der skal ikke for husejere være et tungt regelsæt for gøren og laden, men snarere en fælles forståelse og opbakning omkring en naturlig standard for byens fremtræden. Hvad enten den er nedfældet på skrift eller ej…

Projektet
Der har bl.a. været ønske om flere små oaser i byen – mere beplantning, flere samlingssteder med borde og bænke. Dette er ønsket både inde i og uden for byen, ligesom opsætning af skraldespande skal motivere til fortsat at holde byen pæn og indbydende.

Næste skridt
Lokalrådet afventer oversigt over konkrete projekter fra den pågældende arbejdsgruppe. Lokalrådet vil herefter prioritere projekterne og være behjælpelig med søgning af evt. fonde mv.